Underholdning for de yngste

Udover at Passo Tonale – som I kunne læse i vores seneste indlæg –  byder på fantastiske offpistemuligheder, så er Passo Tonale også en af Slopetrotters helt store familiedestinationer. Derfor byder vi på destinationen selvfølgelig også på sjove aktiviteter for de yngre familiemedlemmer, der endnu ikke har styr nok på skiene til at kaste sig ud i den dybe sne.

Hver tirsdag har vi nemlig juniorklub – og her er det altså kun Slopetrotters yngste gæster, der får lov at være med. Vi har nogle meget legeglade og barnlige guider her i Passo Tonale, så vi glæder os hver uge til juniorklubben. Her kan man nøde enten Kurt eller Svend, som altid er med til at gøre juniorklubben ekstra sjov. Især Svend gør en KÆMPE indsats for at være den bedste til ALT. Det medfører bare, at Svend aldrig får noget slik, hvilken er til stor underholdning for alle vores Slopetrotter junior gæster.

Det betyder enormt meget for os guider at se den glæde, Svend og Kurt giver børnene, og det er et af de arrangementer her i Passo Tonale, som bekræfter os allermest i, at vi gør et godt stykke arbejde som guider.