Solskinsvejr og udflugt til Ponte di Legno

Januar er snart forbi, og vi guider føler os godt hjemme i Passo Tonale. Vi er mere end klar til at tage imod resten af sæsonens gæster.

Guider i Passo Tonale

Uge 4 er i fuld gang, og som sædvanlig startede vi ugen med to gange pistevisning – begge super hyggelige og i det skønneste solskinsvejr. Søndagens pistevisning foregik i Tonale-området, og mandag begav vi os til de hyggelige pister i Ponte di Legno. Nabobyen Ponte di Legno ligger lidt lavere end Passo Tonale, så mange af pisterne går gennem skoven, og der er altså en helt fantastisk og hyggelig stemning, når man kører mellem de mange træer.

Vejret her i Passo Tonale er ganske enkelt fuldstændig fantastisk for tiden. Solen varmer så meget, at man nærmest får følelsen af at ligge i en solstol ved den franske riviera, hvis man lukker øjnene.

Guider i Passo Tonale

Vi glæder os til at tage imod jer, der kommer og besøger os de næste par uger, og vi håber, at I er klar til at opleve en af Alpernes hyggeligste byer!