En ny sæson i Passo Tonale

Nu er vi guider endelig kommet helt på plads i Passo Tonale. De første gæster er ankommet, og vi nyder juledagene. Selvom vi skal være ærlige og sige, at det kan være svært at komme helt i julestemning, når solen skinner, som om man var ved Middelhavet – men det gør skiløbet ekstra fedt (hvis man lige husker solcremen).

I denne sæson kommer I til at møde de svenske guider Anton og Amanda samt de danske guider Ulrik og Cecilie i Passo Tonale. Sammen vil vi gøre vores bedste for at gøre jeres ferie uforglemmelig. Vi kommer til at arrangere en masse forskellige arrangementer og events for jer, som kommer til at gøre jeres skiferie helt unik.

Et af arrangementerne er vores berømte picnic, som I kan tage med på ved frokosttid midt på ugen. Der kommer til at blive en hyggelig pause fra skiløbet, kan vi godt love jer!

Årets guider er ankommet til Passo Tonale

Kommer I til Passo Tonale, og vil I spise frokost i skiområdet (når det ikke lige er picnic-dag), så har vi allerede fundet den perfekte restaurant. Her kan man få alt fra traditionelle italienske retter til lækre hamburgere og andre moderne klassikere. Restauranten hedder Il Faita og er vores absolutte favorit. Servitricen Luca bliver vældig glad, hvis I forsøger at lære hende lidt skandinavisk.

Selve byen Passo Tonale er virkelig hyggelig, og selvom byen er for lille til de større butikker, så har den alt, hvad der er nødvendig til ferien. Du finder masser af butikker med mad og skiudstyr, og skulle den stor shoppetrang ramme jer, så tag en tur til nabobyen Ponte di Legno. Byen er større og har et stort udvalg af butikker, og den er også helt klart et besøg værd.

Vi guider ser rigtig meget frem til at tage imod jer og tage os godt af jer på rejsen.

God jul og godt nytår herfra – vi glæder os til at se jer!