En dejlig aften med skøn vin

Et af de arrangementer, som vi ser frem til hver uge, er vinsmagningen, som foregår på Hotel Delle Alpi. Hver uge får vi lov at smage på fire forskellige vine; et glas mousserende vin, et glas hvidvin og to forskellige glas rødvin. Og da man selvfølgelig ikke skal sulte, mens man smager på vinen, står den også på lidt spiselige lækkerier i form af forskellige slags spæk og oste til vinen.

Stefano, som står for vinsmagningen, og som også ejer Delle Alpi, tager dig med på en spændende rejse gennem Trentino-området. Stefanos vinkælder rummer over 250 forskellige slags vine, og han har en ufattelig stor viden, som han gladeligt deler ud af. Han kan gå helt ned i de bittesmå detaljer om vinen, men han kan også gennemgå vinene på et niveau, hvor alle kan være med. Hvis man er interesseret i at smage en specifik vin fra Stefanos vinkælder, kan det også lade sig gøre.

Skiferie Passo Tonale

Vinsmagningen er et meget populært arrangement her i Passo Tonale. Vi guider kan godt selv finde på at deltage selv som gæster, da vinsmagning er enormt interessant, afslappende, og i Stefanos vinkælder er der den helt perfekte atmosfære. Vores vinsmagning foregår om onsdagen kl. 21-23, og for de 25 €, det koster, får du altså både godt med vin, spiselige lækkerier, gode historier og med garanti en rigtig hyggelig aften. Måske vi ses?